Mød Hemverk
Hemverk er vokset ud af Kasper Witt og Claus Hvid Bjerres passion for design. De to har skabt et gennemført koncept baseret på et minimalistisk nordisk udtryk, der passer til ethvert moderne hjem - kombineret med en tanke om, at tiden er noget af det mest værdifulde, vi har.
Kasper og Claus har en karriere bag sig i mode og livsstilsbranchen og har brugt deres tidligere erfaring med forretningsudvikling, salg og e-commerce til at udvikle Hemverk.
Produktion
Hemverk stræber efter ansvarlighed i forhold til miljøet og vores klode og gør, hvad de kan, hvor det giver mening.
Alle urene er producerede og håndsamlede på et værksted i Danmark. Hvert enkelt ur bliver laserskåret og sat sammen af urskive, visere og urværk fra Junghans på bestilling efter kundens eksakte ønsker for at undgå overproduktion.
Tankerne bag Hemverk
Hemverk er en kollektion af vægure, der med sin minimalistiske, nordiske enkelhed forener form og funktion. Designet fremstår rent og enkelt for at fokusere på urets vigtigste funktion – at vise tiden. For det er tiden, der er vigtig.
Tiden er altid i bevægelse, og derfor er det endnu vigtigere at fokusere på øjeblikket og bruge tiden på det, vi gerne vil. Hemverks ure er med til at minde os om at være i nuet og se fremad.
Alle urene er producerede og håndsamlede med stor omhyggelighed på et lille værksted i Danmark. Hvert eneste er fremstillet specifikt til hver eneste bestilling for at sikre en ansvarlig produktion uden overproduktion. Det minimalistiske design giver urene en distinkt karakter, og der er mange muligheder for at sammensætte farver og materialer på visere og urskiver alt efter personlig smag.
© 2024 Au Lama | CVR: 42969990